Kom forbi til et måltid mad og nyd nogle af de bedste sange fra højskolesangbogen, når Rønde Højskole endnu en gang inviterer til fællessang og fællesspisning.
Sammen med andre højskoler rundt i hele landet afholder Rønde Højskole ”Syng, spis og snak”. Vi ønsker at sprede glæden og værdien ved fællessangen – og fællesskabet. Rønde Højskole åbner derfor dørene torsdag d. 27/02/2020 for en aften med et godt måltid mad, fællessang fra højskolesangbogen og hyggelig samtale over aftenkaffen.
Program:
18.30: Velkomst ved forstander Birgit Fuglsbjerg og højskolelærer Janni Østergaard
18.45: Spisning i spisesalen
19.15: Fællessang i foredragssalen
20.15 Kaffe og snak i dagligstuen
Entrepris med spisning og efterfølgende kaffe: 50 kr.
Vi glæder os til at se jer!